Karinas
Senfølge & Migræne Klinik
Hos mig er det dig, din krop og dit sind der er i fokus

Ring til mig
2828 4238
Min klinik
Tandervej 15, 8320 Mårslet
Send en mail
Kontakt@senfoelgeklinik.dk
Velkommen til Karinas klinik
Velkommen til Karinas senfølge og migræne klinik.
Hos mig er det dig, din krop og dit sind der er i fokus.
I klinikken behandler jeg med zoneterapi, meridianmassage, ansigtszoneterapi og øreakupunktur.
Jeg behandler senfølger efter kræft og Covid-19, migræne, smerter i kroppen, stress, angst, allergi, forstoppelse og søvnproblemer og meget mere.
Du er velkommen til at ringe for yderligere information.

Hvad er senfølger?
Senfølger omfatter en række fysiske og psykiske helbredsproblemer, som f.eks. søvnbesvær, smerter og angst. Mange oplever at få senfølger i større eller mindre grad efter et kræftforløb.

Hvad behandler jeg?
Jeg behandler senfølger til kræft og covid-19, migræne, smerter i kroppen, stress, angst, allergi, forstoppelse, søvnproblemer.

Hvordan behandles der?
I min klinik behandler jeg dine symptomer med zoneterapi, ansigtszoneterapi, meridianmassage og øreakupunktur, og rådgiver dig om kost og kosttilskud.
Hvad mine klienter siger om mig
Hvem er jeg
Karina Axelsen Bentzen
Zoneterapeut
Mit navn er Karina Axelsen Bentzen
Jeg har været uddannet og arbejdet som sygeplejerske siden 2001.
Mit arbejdsområde har i alle årene været kræftbehandling og pleje af kræftpatienter og deres familier, på sygehuset.
Givet kemoterapi, informeret, støttet og vejledt.
Både ambulant og når patienterne har haft brug for indlæggelse på sengeafsnit.
Jeg har altid haft interesse for zoneterapi.
Jeg har oplevet bivirkninger og senfølger til kræftpatienternes behandling, som ikke kunne behandles på sygehuset.
Men har set hvordan man med zoneterapi, kan hjælpe og støtte det hele menneske under og efter et sygdomsforløb.
Jeg er gift og har 4 voksne drenge.
Ofte stillede spørgsmål:
Læs min FAQ her og bliv lidt klogere på hvad zoneterapi er for en størrelse
Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er en behandlingsform hvor din krop påvirkes gennem trykpåvirkning af fødderne. Under og ovenpå fødderne findes der nemlig et kort over hele kroppen. Ved at massere og trykke de ømme reflekszoner på foden, kan man påvirke organerne og på den måde opnå en bedre balance i kroppen både fysisk og psykisk.
Zoneterapi kan også gives som ansigtszoneterapi. Ansigtet indeholder på samme måde som fødderne zoner, der kan stimuleres via blide tryk og strøg. Og på samme måde skabes balance både fysisk og psykisk
Hvad koster det?
Hvad kan behandles med zoneterapi?
Alle ubalancer i kroppen kan behandles med zoneterapi. Jeg har erfaring med at behandle migræne, smerter i kroppen, bivirkninger og senfølger, både fysiske og psykiske, efter og i et kræftforløb. Senfølger efter covid-19. Angst, allergi, forstoppelse og søvnproblemer.
Hvilke behandlinger kan du få hos mig?
Jeg behandler med zoneterapi, ansigtszoneterapi, meridianmassage og øreakupunktur. Jeg sammensætter behandlingen alt efter hvilke symptomer du har og hvad du ønsker hjælp til.
Jeg spørger ind til din kost, medicin, motion og livsstil, og rådgiver dig til eventuelle ændringer.
Hvorfor zoneterapi til senfølger og kræftbehandling?
Mange af de senfølger, som mange kræftpatienter oplever efter et behandlingsforløb kan afhjælpes med zoneterapi. det kan bl.a. være træthed, sved/hedeture, søvnbesvær, føleforstyrrelser, tristhed.
Flere kræftpatienter bruger zoneterapi til smertelindring og afslapning under kræftbehandlingen. Mange oplever at zoneterapi lindrer de bivirkninger, der kan komme i forbindelse med behandling af kræft.
Både fysiske og psykiske reaktioner kan ligeledes lindres med zoneterapi.
Efter behandling?
Efter hver behandling opfodrer jeg til at drikke en masse væske og få en masse hvile.
Hvor foregår behandlingen?
Behandlingen foregår i et lokale i mit og min families private hjem.
Der kan parkeres lige udenfor huset. Der er to trin op til indgangen.
Bus nr. 16 og letbanen holder tæt ved.
Hvor lang tid varer en behandling?
Behandlingen varer 1 time.
Er der efterreaktioner til zoneterapi?
Mange oplever en forværring af deres symptomer efter første behandling, et tegn på at der er arbejde i gang i kroppen.
Derefter opleves lindring.
Langt de fleste har brug for 3-5 behandlinger, før de oplever en mere varig effekt af zoneterapi.
Du kan opleve at din urin bliver mere mørk efter behandling, at du er træt og har brug for hvile. Har hyppigere afføring. At gamle symptomer blusser op igen i en kort periode.
Det er helt normalt, din krop arbejder og renser ud.
Hvornår kan du ikke få zoneterapi og skal melde afbud?
Hvis du har en infektion og har feber
Er syg med noget der smitter
Er du i tvivl om du kan behandles eller ej, så ring til mig
Skal jeg medbringe noget?
Nej, jeg sørger for lagner, håndklæder eller tæpper.
Kan jeg få tilskud fra Danmark?
Ja du kan få tilskud fra Sygeforsikring Danmark
Kan jeg få tilskud min sundhedsforsikring?
Ja, jeg kan også tage imod og behandle via din sundhedsforsikring.

Book en tid
Ring til: 2828 4238
Tandervej 15, 8230 Mårslet

Åbningstider
Åbningstider varierer, se bookingkalender for ledige tider

Ring for udybning
Få svar på dine spørgsmål inden din behandling